LITMIR.BIZ

Hvor mange sporgsmal stiller vi mon om dagen? Hvorfor sporger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle sporgsmal, som vi ikke forventer noget svar pa – og nogle, som maske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores sporgsmal om os selv? Hvorfor sporger vi om dit og ikke dat? Definerer vores sporgsmal, hvem vi er? Hvem stillede verdens forste sporgsmal? Kan nogen overhovedet svare pa alle de sporgsmal? Er det et dumt sporgsmal? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Sporge-Jorgen?

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men ogsa din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjornskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, nar vi taler om lykken. Der er den korte, som nar AGF sikrer sig en sjAelden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mAerker med vores eneste ene, og nar virkeligheden overstiger vores forventninger – indtil vi hAever overliggeren for vores liv pa ny. Den lykke kan endda vAere gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores born. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.

Подробнее

Подробнее

Den kan vAere ilde hort, hel og halv, og den hele far du fra born og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller maske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke lAengere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid vAere ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din lognedetektor styres heldigvis hverken af born eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tAenkt sig at sige dig et par sandheder.

Подробнее

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire sma bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som smat: flyvemaskiner og religiose feticher, damesko og dreadlocks, bibler og blode julegaver. Det findes pa alverdens sprog og er lige lost, om vi siger det pa dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet pa sommet. Maske er det derfor, vi sa ofte tyer til det uden at tAenke nAermere over det.Det giver Ting. I nAere og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er ogsa et nogleord i nyere antropologisk forskning med fokus pa materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. KlAeder skaber folk, siger man, og sporgsmalet er, om der overhovedet er en klar grAense mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Bronshoj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, hab og ideer. – Maske er det pa tide at tAenke mere over tingene?

Подробнее

KAerlighed – tragik. Det var de sidste ord, Wagner skrev, for han dode. Og sa kortfattet kan hovedtemaet i hans kunst i virkeligheden bestemmes: I alle hans operaer og musikdramaer er omdrejningspunktet den lidenskabelige, altopslugende kAerlighed og dens tvetydige vAesen: Den betyder bade glAede og sorg, lyst og lidelse, troskab og svig.Fra vAerk til vAerk borer Wagner dybere og dybere: Fra HollAenderens trang til forlosning over Tannhausers desperate sogen efter en sand eros til Tristan og Isoldes lAengsel mod natten og doden og sluttelig Parsifals gennembrud til en uselvisk, medlidende kAerlighed.KAerlighedens vAesen. Richard Wagners hovedvAerker gennemgar Wagners musikdramatiske vAerker fra Den flyvende HollAender til Parsifal. Bogen beskriver vAerkernes litterAere forlAeg og filosofiske inspirationskilder og sAetter dem efter tur i relation til hovedtemaet: kAerligheden som problem og kraft, som pinefuldt vilkarog stralende forlosning. I det afsluttende kapitel belyses Wagners kAerlighedsbegreb i forhold til det platonske, det romantiske og det kristne.

Подробнее

UdlAendinge forbloffes over, at man pa koreture gennem det danske sommerland stoder pa ubemandede boder med friske jordbAer, sprode asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbloffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville bade jordbAer, asparges og penge vAere vAek.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler pa vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores born i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tabeligt og blaojet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmAessigt synspunkt er det dog smart, at vi er sa tillidsfulde, for social sammenhAengskraft i et samfund er med til at give en god okonomi og en stAerk produktionskraft. Sa vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfAerdssystem – vi har ogsa et velfAerdssystem, fordi vi er tillidsfulde.Tillid er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Подробнее

UdlAendinge forbloffes over, at man pa koreture gennem det danske sommerland stoder pa ubemandede boder med friske jordbAer, sprode asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbloffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville bade jordbAer, asparges og penge vAere vAek.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler pa vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores born i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tabeligt og blaojet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmAessigt synspunkt er det dog smart, at vi er sa tillidsfulde, for social sammenhAengskraft i et samfund er med til at give en god okonomi og en stAerk produktionskraft. Sa vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfAerdssystem – vi har ogsa et velfAerdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

Подробнее