LITMIR.BIZ

Skal baggrunden for krig soges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjAel? Eller er krig resultatet af en rationel forfolgelse af klart definerede politiske mal? Indblik i menneskers mod, kAekhed, dristighed, frygt, men ogsa moralske krAefter og militAere fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig – uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens vAesen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsAettende tanker om militAer teori og praksis har pavirket generationer af statsmAend, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige lAesere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat vAerkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den beromte tese, at krig blot er politikkens fortsAettelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgAengelig, hvis man vil forsta det 21. arhundredes krige i Irak og Afghanistan.

Подробнее

Subjektet er dodt – og subjektet lAenge leve! Denne bog sAetter kunstnersubjektet tilbage pa scenen, efter at det i efterkrigstidens kunst og teori har vAeret trAengt ud i morket til fordel for en bekrAeftelse og besyngelse af de afpersonaliserede, neutrale aspekter i savel litteraturen som billedkunsten. I stedet argumenterer forfatteren for, at der i den kunstneriske udsigelse altid findes en instans, som evner at erfare neutraliteten, afpersonaliseringen og desubjektiveringen. En instans, som dermed vidner om en subjektiv rest, der ikke lader sig tilintetgore uden videre – eller hvad man kunne kalde et postdekonstruktivt subjekt. Bogen behandler, kritiserer og gar i dialog med teoretikere som Emile Benveniste, Roland Barthes, Michel Foucault, Maurice Blanchot, Giorgio Agamben og Jacques Derrida, lige som den indgaende analyserer en rAekke vAerker af forfatteren Samuel Beckett og billedkunstneren Christian Boltanski.

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Vi befinder os altid her og nu, et eller andet sted i rum og tid. Men hvad er rum og tid egentlig? Verdensbilleder fortAeller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har Aendret sig i takt med fysikkens og den tekniske udviklings fremskridt. De gamle grAekere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde ar senere fremsatte Kopernikus den tanke, at Jorden i virkeligheden bevAeger sig rundt om Solen. Kikkertens udvikling bekrAeftede Kopernikus' ide, men afslorede ogsa, at Solen blot er en stjerne blandt mange andre i mAelkevejen – og at disse blot danner en galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Den nAeste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid. I dag er vores her og nu derfor ikke lAengere, hvad de har vAeret, og mennesket har endnu engang skulle finde sig i et nyt verdensbillede.

Подробнее

Hvad er pAedagogisk filosofi? Gennem 13 forskere pa omradet tegner bogen et billede af den aktuelle situation for filosofik pAedagogik i Norden. En mangfoldighed af emner behandles, herunder ontologiske sporgsmal, vAerdi-teoretiske problemstillinger, videnskabsteori samt grAenseomradet mellem pAedagogisk praksis og teori.Filosofisk pAedagogik er i dag en af pAedagogikkens mest ekspansive deldiscipliner. Den er dog meget Aeldre end det fag, den i dag er en del af, og har sine rodder i antikkens grAeske filosofi. I denne bog moder vi reprAesentanter for samtidig filosofisk pAedagogik i de nordiske lande, og en mangfoldighed af forskellige emner behandles ud fra forskellige udgangspunkter. I bogen afspejles variationerne i bidragene fra 13 forskere, som behandler sporgsmal inden for den filosofiske pAedagogiks hovedomrader. Bogens forste del behandler ontologiske sporgsmal, anden del vAerditeoretiske problemstillinger, tredje del befinder sig i grAenseomradet mellem pAedagogisk praksis og pAedagogisk teori, og fjerde del har et videnskabsteoretisk perspektiv pa pAedagogisk forskning.Udfordringer i filosofisk pAedagogik giver derfor et godt billede af den aktuelle situation for filosofisk pAedagogik i Norden.Udfordringer i filosofisk pAedagogik er beregnet til undervisning pa videregaende uddannelser, men henvender sig til alle, som arbejder med pAedagogik og er interesserede i en dybere forstaelse af pAedagogikkens forudsAetninger.

Подробнее

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu vAerre; ogsa selv om tilvAerelsen allerede er ganske nederdrAegtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men maske er pessimisme slet ikke sa slem, som vi gor den? Ifolge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bor vi faktisk glAede os over evnen til at finde haret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at odelAegge den gode stemning for at fa oje pa alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Подробнее

Leg er ikke kun for born og barnlige sjAele. Alle vi kedelige voksne leger ogsa. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at vAere flov over vores legesyge ifolge Marc Malmdorf Andersen, hojtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprove det ene skore pafund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan ogsa fa kAerligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at ga stille med dorene med, nar det tilmed er smadderskAegt.

Подробнее