LITMIR.BIZ

A Treatise of the Laws of Nature, originally titled De Legibus Naturae, first appeared in 1672 as a theoretical response to a range of issues that came together during the late 1660s. It conveyed a conviction that science might offer a more effective means of demonstrating both the contents and the obligatory force of the law of nature.Jon Parkin is a Lecturer in Politics at the University of York, United Kingdom. Please note: This title is available as an ebook for purchase on Amazon, Barnes and Noble, and iTunes.

Подробнее

Philosophical Commentary deals with church and state, religious toleration, legal enforcement of religious practices, and religiously motivated violence.Pierre Bayle (1647–1706) was a Protestant philosopher and critic.John Kilcullen is Senior Research Fellow, Humanities, at Macquarie University, Sydney, Australia.Chandran Kukathas is Chair in Political Theory at The London School of Economics and Political Science, University of London. Please note: This title is available as an ebook for purchase on Amazon, Barnes and Noble, and iTunes.

Подробнее

Human gene and cell technology is a diverse and rapidly evolving field of research. As genes represent the 'blueprint' of an organism, their analysis and manipulation is a challenge to our understanding of human nature. Stem cell research, genetic testing, gene therapy, therapeutic and reproductive cloning – all these fields of application have been raising fundamental ethical and religious-theological questions: When does human life begin? Should human beings be allowed to interfere with natural procreation or to manipulate the genome of their own species? Is genetic engineering tantamount to 'playing God'? Based on the symposium 'GenEthics and Religion' held in Basel, Switzerland in May 2008, this volume examines the role religion can play in establishing ethical guidelines to protect human life in the face of rapid advances in biology and especially gene technology. It does so in a multidisciplinary way with contributions by philosophers, theologians, human geneticists, and several bioethicists representing the Christian, Jewish, Islamic and Buddhist perspectives. The essays illustrating a diversity of views and expressing the problems and self-critical reflectiveness of religious ethicists have been brought up to date and discuss the importance of religious ethics in society’s discourse on gene technology.

Подробнее

I Nihilisme og emancipation forsoger Gianni Vattimo at gentAenke begreberne politik, etik og ret i den moderne verden, hvor uforanderlige principper er utAenkelige. Nietzsche og Heidegger har efterladt sig et metafysisk tomrum, hvor Gud er dod, og de absolutte ideologier er utrovAerdige. Udfordringen for nutidens filosoffer bliver derfor at opspore en teori omkring det moderne, som bygger pa hermeneutikkens uendelige fortolkningsmuligheder.Lov, ret og etik ma konstrueres igennem forhandlinger, demokrati og konsensus. Kun saledes undgas den polarisering, som truer med at opdele verden i supermarkedskulturen pa den ene side og fundametalismen pa den anden.Med Vattimos politisk-filosofiske tilgang konfronteres flere brandaktuelle temaer i bogen, bl.a. kulturernes herkomst, Occidentens undergang og Europas rolle i fremtidens verdenssamfund.Bogen indeholder, ud over en udforlig bibliografi, en introduktion til Gianni Vattimos tAenkning ved idehistoriker Jens Viggo Nielsen.

Подробнее

Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de storste videnskabsmAend, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er ogsa en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortAelles i Natur, videnskab og metafysik, der ogsa rummer et handplukket udvalg af Newtons egne tekster.

Подробнее

Dydsetik indtager en speciel plads pa scenen for nutidig moralfilosofi. Pa den ene side udgor dydsetikken rammen om den forste vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske grAeske tAenkning. Pa den anden side har dydsetikken inden for filosofien vAeret marginaliseret i arhundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. arhundrede er dydsetikken igen tradt i karakter som en selvstAendig og levende teori.Moderne dydsetik – arven fra Aristoteles er den forste bog pa dansk, der giver en samlet indforing i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgor. Dydsetiske refleksioner rAekker dermed langt ud over det sporgsmal om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi.Bogen gennemgar centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tAenkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori bade i forhold til dagligdagens problemer med borneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pAedagogik, psykologi og lAegevidenskab.

Подробнее

Mirakler finder vi overalt. Alene pa Google er der mere end 55 milioner af slagsen. Vi taler om livets mirakel og hverdagens mirakler, mirakulose held og mirakelkure. Alligevel betvivler nogle miraklernes eksistens. Findes der overhovedet mirakler i dag? Og hvis der gor – hvori bestar de sa? Bor miraklerne beskrives videnskabeligt eller religiost? Eller er der et samspil mellem det spirituelle og det rationelle?Denne antologi tager disse sporgsmal op ved at bryde miraklet i et mangfoldigt prisme: En fysiker, en tryllekunstner, en litterat, en idehistoriker, en fAengselsprAest, to forfattere, en videnskabshistoriker, en teolog og lAege samt en billedkunstner reflekterer miraklet fra hver sin vinkel. Alle har de forholdt sig til sporgsmalet: Kan man inden for dit fagfelt meningsfuldt omtale noget som et mirakel i dag? Bidragene er skrevet af forskere og kunstnere pa hojeste niveau, men formidlet saledes, at bidragene ikke retter sig mod fagfAeller, men mod en malgruppe, der onsker at lAese en tvAerfaglig, folkelig og saglig debatbog om et emne, der prAeger en bred vifte af aktuelle diskussioner.

Подробнее

Arbejde skal vAere sjovt, og vi vil selv bestemme. Medarbejderen er blevet som medborgeren, en forbruger. Servilsamfundet har aflost civilsamfundet, nu skal staten sAelge sig selv til borgerne. Tag vores opfattelse af skole og uddannelse: Vi skal lAere, men kun pa egne prAemisser, og alle skal have prAemier! – Efterhanden er individets frihed basis for alt. Frivilligheden er over os: Vores kultur er blevet feminiseret – og magten har naivt ladet det ske.Lars-Henrik Schmidt, maske det 21. arhundredes danske svar pa Soren Kierkegaard, viser i sin nye bog, 'Learkomplekset', hvordan anden fra Shakespeares King Lear stiger op i vores tid. Tragedien skildrer kongen, som frivilligt overdrager magten til sine dotre, men skuffes, da de sAetter deres egen dagorden og kaster kongedommet ud i kaos. Learkomplekset er et nyt begreb for autoriteternes aktuelle krise: troen pa, at man kan abdicere og forvalte in absentia – og sa skuffelsen, nar det ikke lykkes.En ny familiesaga ma i spil, nar man vil fatte det moderne livs drama om magt, skAebne og frihed. Schmidts bog prAesenterer en gennemgribende kritik af Freud og slar fast, at Odipuskomplekset – der ellers har domineret – ikke lAengere dur som billede pa magtens transformationer. Dotrene er langt forbi Freuds ideer om hysteri og penismisundelse: Feminine vAerdier er blevet de nye idealer.Autoriteten forsvinder, og magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse. 'Learkomplekset' viser, hvor og hvordan det sker.

Подробнее

KAerligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Sporg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. KAerligheden er i det storste som det mindste: Vi elsker vores born, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. KAerlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spAender vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prAedikanter eller popsangere vAeret i tvivl: Storst er kAerligheden.

Подробнее

Hvad fortAeller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere? Dette filosofiske sporgsmal er sAerdeles patrAengende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien.Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men siden Werner Heisenberg formulerede teorien i 1925, har der blandt fysikere og filosoffer hersket uenighed om, hvordan den nAermere skulle forstas. IsAer dens made matematisk at reprAesentere atomerne pa voldte vanskeligheder, som det blandt andet sas i diskussionerne mellem Bohr og Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og baggrunden for konflikten er fortsat lige til i dag.Det sAeregne ved atomerne er ojensynligt, at de opforer sig meget anderledes end storre ting som kanoer, kanonkugler, katte og kakerlakker. Nar man maler pa atomare objekter, opdager man, at de kan fole hinanden over store afstande, at de kan optrAede som en bolge eller som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden – uden vi altid bagefter kan skelne deres goren og laden. Alt sammen pa grund af virkningskvantet. Alt til forskel fra den klassiske fysik.Vanskelighederne med at forsta kvantemekanikken har affodt mange, meget forskellige udlAegninger: Nogle gar ud pa, at visse kvantemekaniske beskrivelser er komplementAere, og andre handler om, at det er fysikerens bevidsthed, der indvirker pa maleprocessen. Andre igen antager, at der findes skjulte variable, som far dem til at fole hinanden, mens endnu andre mener, at verden – hver gang vi observerer en bestemt tilstand hos det atomare objekt – opdeles i et utal af verdener. Bogen Kvantefilosofi redegor for forste gang pa dansk for disse mangfoldige fortolkninger, sAetter dem ind i deres historiske fremkomst og forholder sig kritisk til dem.

Подробнее