Аннотация

Konflikten om gudstjenesten giver en tematisk nylAesning af Lukasevangeliets kendte tekster om Jesus og sabbatten. Bogen prAesenterer en tolkning, der udvider for-staelsen af, hvad der er gudstjeneste til ogsa at omfatte befriende handlinger i hverdagen. Gudstjeneste betyder simpelthen befrielse i Lukasevangeliet, og be-friende handlinger forstas som gudstjeneste. Bag Lukasevangeliet anes konturerne af den Aeldste kirke i konflikt med den jodiske synagoge. Bogen er et bidrag til urkristendommens historie.

Аннотация

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nAermest matematik for viderekomne, hvor malet er engang at undslippe en ellers uendelig rAekke af genfodsler. Vi velfAerdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb sa seriost. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, sa stort overskud pa sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus pa bundlinjen.

Аннотация

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det forste gar det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gore det. De svAerger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og sa er der alle dem, der mener, at Gud er dod eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans dod er stAerkt overdrevet? – Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortAelle os, om der er nogen at takke.

Аннотация

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang pa jorden. Om end han nok ikke gik pa vandet. Til gengAeld matte han sluge kamelen og ga fra Herodes til Pilatus blot for at ende pa korset. Men hvorfor skulle en jodisk handvAerker fra UdkantspalAestina overhovedet derop? Var Jesus militant oprorsleder, gudsbenadet storyteller eller slet og ret Guds son? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane pa Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens storste kriminalgade.

Аннотация

Umiddelbart er religion en gade. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige pastande som, at en mand fra PalAestina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fodder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blAeksprutte er trAengt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk pa Salomonoerne i det sydlige Stillehav faktisk tror.I Religion – i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud pa verdens mangfoldige religiose praksisser for at forsta og beskrive det mangesidige og mAerkvAerdige fAenomen religion. Der stilles skarpt pa fAellestrAek og forskelle, og pa baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der far menensker over hele verden til ogsa i dag at bruge enorme ressourcer pa at udfore tilsyneladende meningslose ritualer – og far dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besvAerligheder som lange vandreture og udenadslAere og lidelser som omskAering og selvpiskning.Bogen leverer dermed pa en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbloffende fAenomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Аннотация

Аннотация

Religion star i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiose praksisser, samtidig med at stadig flere soger mening og vejledning i religiose kontekster, traditionelle savel som alternative. Folkekirkerne star tomme om sondagen, men kirkegardenes gravsteder pyntes op med lys og religiose symboler. Mange sAetter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsoger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersogelser af en sadan religiositet, som er losrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gor mennesker religiose, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfAeldet for mange i dag var det religiose for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiose sogte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og prAesenterer samtidig et levende forskningsomrade ved at samle de mest fremtrAedende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.

Аннотация