Аннотация

Hver sjette ung har udsigt til en fremtid som evighedszapper mellem forskellige uddannelser, aktiveringsprojekter og lose job. Det drejer sig om unge, der er uafklarede, ikke kan tage sig sammen, har koncentrationsproblemer, er krAevende, har belastede baggrunde, faglige problemer, vil noget andet end det umiddelbart tilgAengelige osv.Svaret fra uddannelsernes og aktiveringsprojekternes side er i stigende grad at tage udgangspunkt i den enkelte unge, som skal afklare sin situation og udvikle individuelle kompetencer. Ordvalget er entydigt: den enkelte, individuel, alene. Individualiseringens retorik er for lAengst slaet igennem pa alle niveauer: pa det overordnede politiske plan, i de institutionelle formalsparagraffer og i de pAedagogiske metoder.Men hvordan reagerer de unge pa at leve i en individualiseret tid? Hvordan oplever de deres situation? Og hvad er deres forventninger til uddannelse og arbejde?Noemi Katznelson giver i denne afhandling de unge stemme og os svar. Afhandlingen kan lAeses af alle faggrupper med interesse i udsatte unge, aktivering, uddannelse samt mere generelt i individualiseringen som tendens og begreb.Noemi Katznelson er forskningskoordinator ved Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark (http://www.cefu.dk/ og http://www.lld.dk/)Learning Lab Denmark er et laboratorium for forskning i lAering, tilknyttet Danmarks PAedagogiske Universitet. Vi soger at lose aktuelle udfordringer pa lAeringsomradet gennem praksisorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Аннотация

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at vAere verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke sa darlig en trostprAemie, for ethvert folkestyre forudsAetter, at magthaverne regelmAessigt star til ansvar over for borgerne. Hvis vAelgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jorgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tAelle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Аннотация

Аннотация

Аннотация

Man har et standpunkt, til … ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blAeser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifolge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-sporgsmal. Den tAenker politik, som da vi levede i sma grupper pa den ostafrikanske savanne for tusindvis af ar siden. Sa den skifter holdning pa baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. – Maske er der en god forklaring pa vejrhanernes ustadige opforsel?

Аннотация

Аннотация

Аннотация

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgor med 'landssvigerne': vAernemagere, ostfront-kAempere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens pabud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev domt som landsforrAedere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgor i form af udstodelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.Pa den forkerte side samler op pa historien om landssvigerne og deres skAebne. Hvordan klarede disse mennesker sig bade under opgoret, men ogsa efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at vAere pa den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for Aeresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfAelde fik deres valg afgorende betydning for bade deres eget og deres efterkommeres liv.Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgor.

Аннотация

Inden for blot et par artier er Berlin blevet til en by, Sovjetunionen en molAedt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfolges af -katastrofe. I samme periode er der begaet folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foraret er kommet og maske gaet igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tarne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk prAesident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manovre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og abenhed betragtes som et uundgaeligt livsvilkar for bade individer og nationer. Alligevel er forhabningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om oget sarbarhed, krig og katastrofe – fjenderne skrives i flertal, og det tidligere sa klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemAend og hojreradikale hjemmeterrorister.Denne nye folelse af sarbarhed og dens ideologiske forhAerdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militAere diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. Pa den made afdAekker Sarbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag bade, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sarbare, og hvordan vi som demokratier handterer det 21. arhundredes vidt forskellige risici og samtidig forsoger at bevare det, der kAempes for.