Аннотация

In Südniedersachsen altert und schrumpft die Bevölkerung stärker als in vielen anderen Regionen Deutschlands. Das vorliegende Buch beschreibt am Beispiel Einbecks, wie der demografische Wandel eine Kleinstadt verändert, wie Politiker, Unternehmer und Bürger mit den Folgen umgehen und sie gestalten. Es geht aber nicht nur um Einbeck: Millionen Menschen leben in Gemeinden von vergleichbarer Struktur. Sie können in Einbeck gute Ideen entdecken – aber auch aus Einbecker Fehlern lernen. Grundlage des Buchs sind Interviews mit mehr als 30 Einbecker Akteuren. Der Ausblick beschäftigt sich mit den Zukunftschancen: Kann es einer schrumpfenden Kleinstadt gelingen, sich an den eigenen Haaren aus dem Sumpf zu ziehen? Und wenn ja: Wie?

Аннотация

Ursachen zuweilen falscher Entscheidungen demokratischer Staaten

Аннотация

Commentary on Filangieri’s Work addresses the principal political and social questions that Benjamin Constant, one of the most important liberal thinkers of the nineteenth century, ever discussed. This translation will help give the work its deserved importance in political theory.Commentary is founded on the view that government should maintain a strictly limited role in society; “The functions of government are purely negative. It should repress disorder, eliminate obstacles, in a word, prevent evil from arising. Thereafter one can leave it to individuals to find the good.”Benjamin Constant (1767–1830), born in Switzerland, became one of France’s leading writers, as well as a journalist, philosopher, and politician.Alan S. Kahan is Professor of British Civilization at the Université de Versailles/St. Quentin-en-Yvelines in France.Please note: This title is available as an ebook for purchase on Amazon, Barnes and Noble, and iTunes.

Аннотация

Taking a long view of the three-party relationship, and its future prospects In this Asian century, scholars, officials and journalists are increasingly focused on the fate of the rivalry between China and India. They see the U.S. relationships with the two Asian giants as now intertwined, after having followed separate paths during the Cold War. In Fateful Triangle , Tanvi Madan argues that China’s influence on the U.S.-India relationship is neither a recent nor a momentary phenomenon. Drawing on documents from India and the United States, she shows that American and Indian perceptions of and policy toward China significantly shaped U.S.-India relations in three crucial decades, from 1949 to 1979. Fateful Triangle updates our understanding of the diplomatic history of U.S.-India relations, highlighting China’s central role in it, reassesses the origins and practice of Indian foreign policy and nonalignment, and provides historical context for the interactions between the three countries. Madan’s assessment of this formative period in the triangular relationship is of more than historic interest. A key question today is whether the United States and India can, or should develop ever-closer ties as a way of countering China’s desire to be the dominant power in the broader Asian region. Fateful Triangle argues that history shows such a partnership is neither inevitable nor impossible. A desire to offset China brought the two countries closer together in the past, and could do so again. A look to history, however, also shows that shared perceptions of an external threat from China are necessary, but insufficient, to bring India and the United States into a close and sustained alignment: that requires agreement on the nature and urgency of the threat, as well as how to approach the threat strategically, economically, and ideologically. With its long view, Fateful Triangle offers insights for both present and future policymakers as they tackle a fateful, and evolving, triangle that has regional and global implications.

Аннотация

Tourismus ist Share Economy. Die Autoren betrachten die Beziehungen der Share Economy zu der Tourismuswirtschaft. Sie zeigen, wie viele selbstverständliche Formen des Teilens und Tauschens im Tourismus allgegenwärtig sind: Car Sharing, Couchsurfing, Leihfahrräder, Hand gegen Koje im Segeltourismus, Reiseblogs und Twitter als Meinungstausch, geteilte Stimmungen und Emotionen und sogar Trauerreisen als „geteiltes Leid“ werden von Prof. Dr. Axel Dreyer und Dr. Martin Linne beschreiben. Ein zentraler Teil des Buches ist die Analyse der rechtlichen Besonderheiten des Couchsurfing von Prof. Dr. Hans-Gert Vogel. Nora S. Stampfl beschreibt die Ursachen und Veränderungen im Konsumentenverhalten vom individuellen zum sozialorientierten Konsum sehr eindrucksvoll In dem Buch werden die Folgen für die Produktentwicklung, die Veränderungen in der Technologie und der Konsumenteneinstellungen als Smart Tourism beschrieben. Die Autoren Dr. Martin Linne und Philipp Röder leiten daraus neue Ansätze zur Produktentwicklung ab: Smart Hotel, Smart Cruising, Smart Dining oder Smart Events. Die Autoren stellen Konsequenzen dar: für die Klassifizierung, die Tourismusstatistik, für Tourismusabgaben und -steuern oder das Datenmanagement. Die Autoren zeigen, dass die gravierenden Veränderungen eine Chance für die Tourismuswirtschaft sein kann, neue zukunftsweisende Angebote zu entwickeln.

Аннотация

Hvordan forbereder unge sig til deres liv som borgere i et demokratisk samfund?Med Gymnasieungdommens politiske dannelse foreligger Danmarks PAedagogiske Universitets tredje og sidste bogudgivelse om Danmarks deltagelse i det internationale forskningsprogram Civic Education Study, der er ivAerksat af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA). Civic Education Study bestar af forskellige undersogelser, der har til formal at undersoge, hvordan unge forberedes til deres liv som borgere i demokratiske samfund. Denne del af Civic Education Study er en international sporgeskemaundersogelse, der omfatter svar fra ca. 50.000 unge i 17-19 ars alderen fra 16 lande. For Danmarks vedkommende er der tale om en reprAesentativ stikprove af ca. 2800 elever fra de danske gymnasieskoler: det almene gymnasium, hf, hhx og htx. I Gymnasieungdommens politiske dannelse prAesenteres og fortolkes resultater vedrorende en rAekke aspekter af gymnasieungdommens kundskaber, fAerdigheder, holdninger, deltagelsesformer og interesse angaende demokrati og politik, idet der bade omtales internationale og nationale resultater.Bogen ligger i forlAengelse af Danmarks PAedagogiske Universitets to forste udgivelser vedrorende Civic Education Study, nemlig Jens Bruun (2001): Politisk dannelse – unges synspunkter pa demokratiske vAerdier i skole og samfund, der sammenligner danske elever fra 8. klasse med tilsvarende elever fra 27 andre lande, og Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup (2002): Rum for politisk dannelse, der fokuserer pa lAereres og skolelederes opfattelse af politisk dannelse i grundskolen med fokus pa undervisningens rammer, indhold, formal og former.

Аннотация

Kold, mork og beskidt, prAeget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens modding. Sadan tAenker vi tit pa middelalderen. Men den lagde ifolge Jorgen Moller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmAend, magtbegAerlige paver og griske kobmAend ville demokratier, retsstater og frie markedsokonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke vAere en mirakulos undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Аннотация

Social ulighed sAetter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at borns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhAenger af forAeldrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte born har malbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gore en forskel. Sporgsmalet er, hvad der virker pa dansk grund.I denne bog fremlAegges den forste danske undersogelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative monstre, som er forbundet med ulighed. Med sAerlig fokus pa lAerings- og kompetenceperspektivet undersoges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pAedagogisk arbejde med udsatte born' (HPA-projektet), som er udviklet og afprovet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemfore et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnar man viden om, hvorvidt denne pAedagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har storst betydning for et positivt resultat.

Аннотация

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre arhundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle vAesentlige bysamfund var privilegerede kobstAeder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. KobstAederne fik en okonomisk, politisk og fysisk form, der i store trAek blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes kobstAedernes klassiske periode. Bogens gennemgaende tema er, at dette imidlertid ikke betod, at kobstAederne var stillestaende og uforandrede. I ti artikler fremlAegges den nyeste forskning inden for byhistorien om kobstAederne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersoger kobstAedernes okonomi – deres handel, handvAerk og begyndende industri. De okonomiske band mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem okonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den sAerlige borgerlige kultur fremstilles i kobstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevAeldens magtkrav. Bogen afsluttes med en rAekke analyser af kobstAederne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.

Аннотация

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sAette ord pa kAerligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udrabe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersatter bilder sig ind, at det er svaret pa deres bonner. Men et folkestyre forer ikke altid til fornuftige beslutninger; det er bade omstridt og uretfAerdigt og loser ikke verdens problemer pa magisk vis – undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hAeve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst darlige styreform.