LITMIR.BIZ

Kold, mork og beskidt, prAeget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens modding. Sadan tAenker vi tit pa middelalderen. Men den lagde ifolge Jorgen Moller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmAend, magtbegAerlige paver og griske kobmAend ville demokratier, retsstater og frie markedsokonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke vAere en mirakulos undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Подробнее

Social ulighed sAetter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at borns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhAenger af forAeldrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte born har malbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gore en forskel. Sporgsmalet er, hvad der virker pa dansk grund.I denne bog fremlAegges den forste danske undersogelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative monstre, som er forbundet med ulighed. Med sAerlig fokus pa lAerings- og kompetenceperspektivet undersoges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pAedagogisk arbejde med udsatte born' (HPA-projektet), som er udviklet og afprovet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemfore et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnar man viden om, hvorvidt denne pAedagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har storst betydning for et positivt resultat.

Подробнее

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre arhundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle vAesentlige bysamfund var privilegerede kobstAeder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. KobstAederne fik en okonomisk, politisk og fysisk form, der i store trAek blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes kobstAedernes klassiske periode. Bogens gennemgaende tema er, at dette imidlertid ikke betod, at kobstAederne var stillestaende og uforandrede. I ti artikler fremlAegges den nyeste forskning inden for byhistorien om kobstAederne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersoger kobstAedernes okonomi – deres handel, handvAerk og begyndende industri. De okonomiske band mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem okonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den sAerlige borgerlige kultur fremstilles i kobstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevAeldens magtkrav. Bogen afsluttes med en rAekke analyser af kobstAederne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.

Подробнее

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sAette ord pa kAerligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udrabe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersatter bilder sig ind, at det er svaret pa deres bonner. Men et folkestyre forer ikke altid til fornuftige beslutninger; det er bade omstridt og uretfAerdigt og loser ikke verdens problemer pa magisk vis – undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hAeve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst darlige styreform.

Подробнее

Vi er alle rationelle! Denne prAemis har siden Aristoteles vAeret bestemmende for, hvordan vi har forstaet bade individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt vAesen kan ikke forklare, hvorfor hutuer drAebte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og drAebte 2.993 mennesker. Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere prAecis forstaelse af, hvordan vi faktisk tAenker og handler politisk i verden. Irrationaliteten fger sit helt eget mster, som denne antologis 14 bidrag beskriver i krydsfeltet mellem politik og psykologi. Teksterne er inddelt i fire blokke, som har hvert deres primAere fokus: informationsabsorbering, beslutningsprocesser, gruppedynamik og offentlig opinion. Bogen samler feltets centrale originaltekster, der alle er engelsksprogede. Dens danske indledning prAesenterer disciplinen overordnet og beskriver forskningshistorien, mens dens ligeledes danske afslutning tegner et detaljeret billede af forskningsfeltets samlede principper. Politisk psykologi kan lAeses fra A til A, vAere et fokuseret miniopslagsvAerk – eller fungere som en teoretisk slikpose, der behAendigt kan nippes et par bidder fra. Med denne antologi foreligger nu for forste gang i dansk sammenhAeng en indgang til politisk psykologi.

Подробнее

Hver sjette ung har udsigt til en fremtid som evighedszapper mellem forskellige uddannelser, aktiveringsprojekter og lose job. Det drejer sig om unge, der er uafklarede, ikke kan tage sig sammen, har koncentrationsproblemer, er krAevende, har belastede baggrunde, faglige problemer, vil noget andet end det umiddelbart tilgAengelige osv.Svaret fra uddannelsernes og aktiveringsprojekternes side er i stigende grad at tage udgangspunkt i den enkelte unge, som skal afklare sin situation og udvikle individuelle kompetencer. Ordvalget er entydigt: den enkelte, individuel, alene. Individualiseringens retorik er for lAengst slaet igennem pa alle niveauer: pa det overordnede politiske plan, i de institutionelle formalsparagraffer og i de pAedagogiske metoder.Men hvordan reagerer de unge pa at leve i en individualiseret tid? Hvordan oplever de deres situation? Og hvad er deres forventninger til uddannelse og arbejde?Noemi Katznelson giver i denne afhandling de unge stemme og os svar. Afhandlingen kan lAeses af alle faggrupper med interesse i udsatte unge, aktivering, uddannelse samt mere generelt i individualiseringen som tendens og begreb.Noemi Katznelson er forskningskoordinator ved Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark (http://www.cefu.dk/ og http://www.lld.dk/)Learning Lab Denmark er et laboratorium for forskning i lAering, tilknyttet Danmarks PAedagogiske Universitet. Vi soger at lose aktuelle udfordringer pa lAeringsomradet gennem praksisorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Подробнее

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at vAere verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke sa darlig en trostprAemie, for ethvert folkestyre forudsAetter, at magthaverne regelmAessigt star til ansvar over for borgerne. Hvis vAelgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jorgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tAelle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Man har et standpunkt, til … ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blAeser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifolge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-sporgsmal. Den tAenker politik, som da vi levede i sma grupper pa den ostafrikanske savanne for tusindvis af ar siden. Sa den skifter holdning pa baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. – Maske er der en god forklaring pa vejrhanernes ustadige opforsel?

Подробнее