LITMIR.BIZ

Er det sandt, at oplysning forer lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man sporger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gor livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrost, friheden til trAeldom og terror – og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er bade en radikal form for oplysningskritik og navnet pa en historisk periode, der strAekker sig over artierne for, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for forste gang pa dansk et prAecist billede af modoplysningen – og rummer nyoversatte primAertekster af de tre centrale modoplysningstAenkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortes.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider – lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevAegelser til filosofiske modestromninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forsta modoplysningen ogsa i dens nutidige former, ma vi kende dens idehistorie. Det er den, der fortAelles i Fornuftens perversion.

Подробнее

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uvAerdigt og patrAengende, men det pirrer, provokerer og sAetter ogsa kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, nar vi moder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er sa artige og velopdragne, at lidt folelsesmAessig intensitet kan vAere en kAerkommen afveksling, maske isAer hvis vi kan sta sikkert pa sidelinjen til en fodboldkamp og rabe ad dommeren, hore om vennens kvaler med ekskAeresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gor arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, nar der skal lukkes luft ud og opbygges fAellesskaber, og det sker hele tiden.Fjendskab er med andre ord kommet for at blive, sa det er en god ide at blive lidt klogere pa det. Idehistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, sa dets barske anatomi blotlAegges. Det afslorer overraskende sammenhAenge mellem bl.a. fjendskab, fAellesskab og talentudvikling.

Подробнее

Подробнее

Подробнее

Inden for blot et par artier er Berlin blevet til en by, Sovjetunionen en molAedt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfolges af -katastrofe. I samme periode er der begaet folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foraret er kommet og maske gaet igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tarne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk prAesident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manovre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og abenhed betragtes som et uundgaeligt livsvilkar for bade individer og nationer. Alligevel er forhabningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om oget sarbarhed, krig og katastrofe – fjenderne skrives i flertal, og det tidligere sa klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemAend og hojreradikale hjemmeterrorister.Denne nye folelse af sarbarhed og dens ideologiske forhAerdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militAere diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. Pa den made afdAekker Sarbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag bade, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sarbare, og hvordan vi som demokratier handterer det 21. arhundredes vidt forskellige risici og samtidig forsoger at bevare det, der kAempes for.

Подробнее

The Total Enemy explores the most radicalized forms of enmity, trying to unravel some of its historical and contemporary expressions. Starting from the premise that one of modernity's constitutive values is non-violence, the book explores how non-violence, or rather the making of a world free of violence, becomes a cause of violence, in some instances even extreme violence and totalitarian terror. The book consists of six case studies each exploring and discussing historically specific expressions of depicting an enemy as one the actors believe they can only deal with violently. It begins by looking at two important sites in the development of the total enemy, the French Revolution and the emergence of terrorist thinking in the middle of the nineteenth century. The book then turns to the twentieth century, beginning with the pre-WWII conceptualizations of the «total» in European political thought as an answer to a liberal state deemed unfit to manage and control mass society. Secondly, it considers the totalitarian enemy in Nazi Germany, especially Soviet Russia. Finally the book turns to two forms of contemporary total enmity: Islamism and in right-wing extremism. These concluding chapters look specifically at what happens to the total enemy concept once it goes from the state concept of the twentieth century to the private practice of the twenty-first.

Подробнее