ТОП просматриваемых книг сайта:
Udsatte unge, aktivering og uddannelse. Noemi Katznelson
Читать онлайн.Название Udsatte unge, aktivering og uddannelse
Год выпуска 0
isbn 9788771247466
Автор произведения Noemi Katznelson
Издательство Ingram
Endeligt har tidsforskydningen konsekvenser for afhandlingens udsigelseskraft. Da materialet er fra årene 1999 – 2000, er det naturligt nok ikke muligt at vurdere de tiltag og forandringer der har præget felten i perioden op til i dag. Der er kommet en ny regering og dermed også et delvist kursskifte i de politiske orienteringer. De tendenser som afhandlingen omhandler, synes imidlertid ikke at være ændret væsentligt hvilket jeg kort kommer ind på i kapitel 3.
I relation til skiftet i problemstillingen fra det ene forskningsprojekt til det andet har jeg, som det også er fremgået af indledningen, i høj grad søgt at gøre dette til en gevinst for afhandlingen. En gevinst i den forstand at man sjældent får mulighed for at arbejde videre med og udvikle en problemstilling fra et forskningsprojekt til det næste. Jeg har således betragtet det som en gave at få lov til at arbejde videre med de problemstillinger som stod ubesvaret og ubehandlet tilbage efter det første projekt. Men det har selvsagt også haft den omkostning at jeg kun til en vis grad har kunnet være sensitiv over for de forandringer der er sket i løbet af de seneste år, eksempelvis det forhold at andelen af etniske blandt de ledige i perioden er blevet væsentligt forøget. Det fylder en mindre del i denne afhandling end det formentlig ville have gjort hvis materialet havde været af en nyere dato.
2.7 Det producerede datamateriale
Det konkrete datamateriale som jeg producerede i 1999 – 2000, udgør det empiriske fundament for denne afhandling. Det består af en flerhed af kvalitativt materiale som tilsammen medvirker til at sikre analysernes bredde og dybde og understøtter valideringen af undersøgelsens resultater (Denzin et al.,1994, p.2). Materialet udspringer primært fra feltophold på to aktiveringsprojekter i Københavns udkantsområder.
Hvilke to projekter der konkret er tale om, har jeg valgt at lade være anonymt af hensyn til de involverede. Begge projekter er sårbare over for offentlig kritik på grund af den generelle situation inden for området og jeg har i kølvandet på den tidligere undersøgelse over for begge projekter redegjort for mine analyser og konklusioner. Hertil kommer at jeg dengang af gode grunde ikke informerede dem om at de indgik i en ph.d.-afhandling og dermed en proces der ville strække sig over flere år.
Om projekterne kan overordnet siges at der er tale om to afklaringsforløb for ‘erhvervsuafklarede’ unge i Københavnsområdet. Det ene af disse projekter er et såkaldt esf-projekt, dvs. et europæisk socialfondsprojekt hvilket yderligere vil sige at det ligesom en række af andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond (projekterne vil der blive nærmere redegjort for i afsnit 5.8).
I det følgende vil jeg gå over til at beskrive de forskellige anvendte metoder i dataproduktionen.
Deltagerobservationer
Jeg har foretaget deltagerobservationer på hvert aktiveringsforløb i 14 dage. Efterfølgende har jeg har besøgt stederne gentagne gange og haft kontakt med de unge uden for uddannelses-/aktiveringsstederne i perioden fra januar 1999 til efteråret 2000.
Med deltagende observationer forstås konkret at jeg har påbegyndt forløbene sammen med de unge og løbende har fulgt primært deres gang på projekterne, men også i mindre omfang deres liv ved siden af. I feltobservationerne indgår således også uformelle situationer og oplevelser i felten som jeg efterfølgende har registeret i min feltdagbog (det kan ind imellem være her de væsentligste informationer er at finde). Som registrering af disse feltobservationer har jeg dagligt ført en feltdagbog hvor såvel konkrete begivenheder og forløb som tanker og overvejelser er blevet nedskrevet.
Jeg har i feltopholdet søgt at indgå på ‘lige’ fod med de unge. Jeg er kommet og gået som dem og har i det hele taget søgt at indgå på en så indfølende måde som det har været mig muligt. Når det er sagt, har jeg selvsagt ikke indgået på lige fod idet mit udgangspunkt har været et grundlæggende andet. Jeg har haft en anden dialog og kontakt med de ansatte, og mit formål med at være der har været et andet end de unges. Men jeg har gjort forsøget og synes at det i vidt omfang har været vellykket.
Metodisk har jeg i feltarbejde været inspireret af etnografisk feltarbejdsmetode som stemmer overens den dybdehermeneutiske tilgang på grund af det sammenfald, der er i de to retningers måde at betragte forholdet mellem forsker og felt på.
“Forskerens subjektivitet er også inden for etnografien betragtet som eneste redskab til forståelse, hvilket er sat på spidsen i den etnografiske slangformulering ‘to go native’. Et centralt udgangspunkt for såvel feltarbejdet som dybdehermeneutikken er, at det talte sprog og den skrevne tekst kun delvist afslører (og indimellem tilslører) det, man ønsker at udforske.” (Katznelson, 1998, p. 38).
Kvalitative interview
Jeg har i forbindelse med mine feltophold gennemført følgende interview:
• Ti kvalitative og semistrukturerede interview med udvalgte unge,
• spot-interview af mere uformel karakter hvor jeg har fanget et antal unge i nogle konkrete situationer og spurgt ind til netop det der specifikt havde udspillet sig. Disse interview er foregået individuelt såvel som parvis, og
• fire interview og en lang række samtaler med de ansatte på projekterne.
Enhver form for interview har sine kriterier for udvælgelse af interviewpersoner. Hvor den kvantitative metode lægger vægt på den repræsentative udvælgelse, lægger den kvalitative vægt på en informativ udvælgelse eller en kulturelt betinget udvælgelse. Jeg har foretaget en kulturelt betinget udvælgelse med det formål at spejle gruppen af unges forskelligartethed. Derigennem sikres en eksemplarisk mangfoldighed i forhold til køn, alder, etnicitet, uddannelseserfaringer osv.
Fokusgruppeinterview
Som supplement og validering af materialet fra de to feltophold har jeg gennemført:
• To fokusgruppeinterview med ti unge fra diverse københavnske aktiveringsprojekter, arbejdsløse unge og unge under uddannelse som tidligere har været ledige.
• To fokusgruppeinterview med syv repræsentanter for vejledere og beslutningstagere på AF, i kommuner, div. socialpædagogiske projekter og alternative uddannelsesforløb for udsatte unge.
Fokusgruppeinterviewene var en del af det samlede datagrundlag til det internationale forskningsprojekt. Den metode som lå til grund for brugen af fokusgruppeinterview var i høj grad inspireret af Susan Weil, (1998). For yderligere diskussion omkring særligt metodens validitet og reliabilitet kan jeg henvise til Chioncel et al., 2003 som med baggrund i det nævnte forskningsprojekt samt tre andre europæiske projekter diskuterer metoden.
2.8 Et kvalitativt overgreb? Forskning i/med udsatte unge
I forhold til i særdeleshed anvendelsen af kvalitative interview skal jeg her afslutningsvis gøre mig nogle overvejelser om metodens anvendelighed i forhold til udsatte unge. Jeg vil indlede disse overvejelser med dels et par udpluk fra min feltdagbog, dels et citat fra en ung og endelig også nogle situationsbilleder fra forskellige interview med unge. Først et udpluk fra dagbogen:
Efter frokosten rydder Jan af bordene, og de fleste går igen over i værkstederne. Ronny, Thomas og jeg bliver siddende og begynder at spille Meyer. Da der er gået en rum tid, og alle andre har forladt lokalet, og jeg er i færd med at vaske gryder af, spørger jeg om de har lyst til at blive interviewet – det vil de tydeligvis meget gerne: “Oh yeah mand, så kommer vi sgu på TV og billeder og alt muligt”.
Samme fascination over det med at blive interviewet kommer igen da jeg tager