Аннотация

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om pa bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hivs vi bytt9r h3lvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min – og ikke mindst den klump havregrod, der gemmer sig under den syv milimeter tykke kranieknogle pa Leif Ostergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet – kan endda spa om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil lAese bogen her eller ej. – Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.

Аннотация

Han er en del af din familie, ham pa billedet. Ikke pa den kedelige kerneagtige made med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af fa tusinde fjerne slAegtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stodte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddod menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var uheldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet lAese bogen om os selv af Peter C. KjAergaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.

Аннотация

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europAeiske renAessance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. arhundrede overtog den grAesk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverAent sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopAediske afhandlinger, der i det 11.-12. arhundrede strommede til de europAeiske lAerde i latinske oversAettelser. Araberne var autoriteter inden for europAeisk medicin langt op i det 15. arhundrede, og den arabiske medicin reprAesenterer saledes et afgorende led i den vestlige medicinske tradition.Arabisk medicin er den forste Danishske prAesentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvorDanish araberne ikke blot videregav den grAesk-romerske viden, men i hoj grad videreudviklede feltet og gjorde vAesentlige opdagelser sasom introduktionen af kejsersnittet og bedovelse ved inhalation.

Аннотация

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan lAese pa sin fodselsattest. I den alder banker forfaldet pa hos enhver, men han foler sig ikke sa gammel. Faktisk har han det som en tyve ar yngre varhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo ogsa aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket vAere evolutionen kan vi ikke forestille os selv Aeldre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive anden, nar vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt lAengere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os habe, den virker.

Аннотация

Аннотация

Forestil dig, at du moder en giftig slange. Den stirrer dig i ojnene, og hugger sa til. Du er dodeligt saret. Og sa sker underet: Slangebiddet slar dig langsomt ihjel, men gor dig samtidig immun over for andre slanger – du har pludselig adgang til paradisiske omrader, der ellers ville vAere utilgAengelige. Det er situationen for den arhusianske patolog Jorgen Schionning, der som 40-arig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale drAeber ALS, en sAerligt aggressiv form for sklerose. SlangetAemmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den for sa succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet bade til korestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i. Alligevel er SlangetAemmeren en lykkelig erindringsbog, der er prAeget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, sa forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hAesligheder i ojnene – og til at vAerdsAette det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har vAesentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren – men ogsa til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlAeggende er vigtigt at koncentrere tilvAerelsen om.

Аннотация

Аннотация

Smerte er ikke til at holde styr pa. Den sidder aldrig kun lige der, hvor det gor ondt, men ogsa altid i hovedet. Og uanset hvordan smerten er opstaet, begynder vi at hoppe og danse, bande og svovle eller skrige pa livet los for at holde den ud. Det er vist med god grund, at vi sAetter smerte og helvede sammen til et ord. Alligevel skal vi ifolge Troels Staehelin Jensen, smerteforsker ved Aarhus Universitet, vAere taknemmelige for, at vi overhovedet kan mAerke den. For uden smerte ville vi hverken kunne fole glAede eller lyst, og sa ville livet slet ikke vAere vAerd at leve.

Аннотация

Аннотация

Risk has emerged as a key mechanism for controlling the future and learning from past misfortunes. How did risk influence policy makers’ responses to COVID-19? How will they be judged for their decisions? Drawing on case studies from the UK, China, Japan, New Zealand and the US, this original text explores policy responses to COVID-19 through the lens of risk. The book considers how different countries framed the pandemic, categorised their populations and communicated risk. It also evaluates the role of the media, conspiracy theories and hindsight in shaping responses to COVID-19. As we reflect on the ‘first wave’, this book offers a vital resource for anticipating future responses to crises.