Аннотация

Livets hemmelighed blev afsloret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning pa videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver la noglen til en helt ny videnskab, molekylAerbiologien, der over de efterfolgende 50 ar har givet os en forbloffende indsigt i vores arts biologi. Ligesa betydningsfuld har indvirkningen vAeret pa lAegevidenskaben, fodevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke lAengere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlAeseligt sprog og ved hjAelp af pAedagogiske illustrationer sin lAeser redskaberne til at forsta den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren lAeseren pa en spAendende rejse, der belyser sporgsmalene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud pa den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlAege ved Klinisk Genetisk Afdeling pa Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populAere boger om menneskets oprindelse.

Аннотация

En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprover i sin villahave i Herlev. En efterfolgende undersogelse viste, at der var en sammenhAeng mellem regnens sammensAetning og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 ar.Klima, kold krig og iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opna information om klimaets Aendringer de sidste 100.000 ar gennem studiet af gronlandske iskerner, og dels historien om, hvordan okonomiske og politiske forhold – ikke mindst den kolde krig – havde afgorende indflydelse pa forskningens udvikling. F.eks. var det det amerikanske militAers interesser i at skjule atommissiler under den gronlandske indlandsis, der forte til den forste iskerneboring til indlandsisens bund i slutningen af 1960'erne.

Аннотация

Hjemmet iscenesAettes og italesAettes som aldrig for – i livsstilsmagasiner, dameblade, tv-udsendelser om boligkob og rengoring og meget mere. Men hvad betyder begrebet og fAenomenet hjem? Hvor er vi hjemme? Hvordan hAenger hjem sammen med hjemlighed? Kan vi 'hjemme den' andre steder end derhjemme? Og hvad med vores born – hvordan oplever de hjem udspAendt mellem dagtilbud/skoler og hjem?I bogen Hjemlighed byder adjunkt og ph.d. Ida Wentzel Winther pa en antropologisk feltvandring i hjemmet. Der trAekkes pa arkitektur- og kulturhistorie, familie- og bornesociologi og socialanalytik. Bogen henvender sig til lAesere, der vil ga bag om et af tidens hotte begreber og herigennem fa udfoldet selvfolgeligheden 'hjem'. Det vAere sig arkitekter, designere, pAedagoger, lAerere, familie- og borneforskere, geografer studerende i moderne kultur, sociologi, antropologi mv.

Аннотация

Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge pa en bedre verden, hvor skulle vi sa sAette ind forst? Det var det store sporgsmal til otte topokonomer – hvoraf flere nobelpristagere – pa konferencen Copenhagen Consensus i Kobenhavn den 24.-28. maj 2004. Bogen prAesenterer konferencens resultater – i et fAengende og forstaeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer UnderernAering og sult. Global opvarmning og klimaAendringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. UdDanishnelse. Kloakering og vand. Darlig regeringsfolelse og korruption Hver artikel giver et bud pa den bedste losning af problemet. Bogen rummer desuden drommeholdets samlede konklusion pa, hvor det bedst kan betale sig at sAette ind, samt en udforlig begrebsforklaring. Indledningen er skrevet af Bjorn Lomborg.

Аннотация

I middelalderen og renAessancen fandtes der ingen selvstAendig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over de fremmede og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, sa nar de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det isAer ved hjAelp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og RenAessancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjorne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med sAerlig vAegt pa det mystiske Osten, som var kristendommens vigtigste verdenshjorne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var ogsa herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvorDanish det gennem hundredvis af ar lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortAelling og dermed fastholde en antropologi baseret pa Biblen.

Аннотация

Аннотация

Taking the problem of European identity as his point of departure Thomas Pedersen's book offers a new theoretical perspective upon culture, identity and nationality. His main argument is that politics are more culturalized than we assume, and that culture is more personalized than we recognize. Nationality is becoming more personalized and hybrid and is acquiring an aesthetic dimension as a side-effect of the democratization of art. Citizens in the Western world and beyond are becoming symbol producers and culture producers, and far from simply taking their cue from custom, contemporary citizens therefore increasingly take an active part in the creation of national and supranational identities. This insight leads the author to develop a new individual understanding of politics summarized in the concept of integrism and to advocate a politics of liberal culturalism and integrist cosmopolitanism as an alternative to both post-modernism and Samuel Huntington's holistic, religious culturalism.

Аннотация

Аннотация

Historien om Det Strategiske Miljoforskningsprogram er historien om en succes. Hvordan det hele startede, og hvordan de 13 ar siden starten er forlobet, fortAeller historikeren og forfatteren Claus Bjorn om i denne bog. Med udgangspunkt i et kort historisk tilbageblik og i hele miljo-politikkens opstart og udvikling op gennem de seneste artier skildrer Claus Bjorn baggrunden for oprettelsen af Det Strategiske Miljoforskningsprogram. Forfatteren fortAeller om de overvejelser, tiltag og erfaringer, der har vAeret undervejs, og han beskriver indgaende de forskellige delprogrammer og de mange resultater, som gennem arene er opnaet og offentliggjort.

Аннотация