Аннотация

Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en rAekke artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende pa universitetet. Sporgsmalene, som tages op, er mange: Hvornar skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? HvorDanish skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller lAereren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fAelles interesse for begyndersprog, pAedagogik og sproglAering.Der ser ud til at vAere momentum for begyndersprog i Danishmark ? ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebAerer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med bade engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man far yngre elever og nye sammenhAenge i bade social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i lAererudDanishnelserne og i forhold til de kvalifikationer, lAererne skal have.Det drejer sig isAer om nye sproglige og pAedagogiske udfordringer. Og maske ogsa udfordringer af den gode slags, for med yngre born er man nodt til at tAenke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke vAere en farbar vej for at lAere det nye sprog. LAererne ma tage sprogligt afsAet i det bornene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, sa de opretholder glAeden ved at lAere sprog.

Аннотация

I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhAeng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en rAekke artikler, der formidler ny forskning og forsog med undervisning, der gor deltagernes subjektive erfaringer med sprog og lAering til drivkraft i klasserummet.Som den forste artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun pa en meget konkret made fortAeller om, hvad det vil sige at sAette fokus pa de subjektive aspekter af sprog og sproglAering. Sprogelever er individer med krop, folelser, historier og hab til fremtiden. Sprog er mere end leksikon og strukturer, sprog har Aestetiske kvaliteter som lyd, rytme, poesi. At lAere et sprog og at lAere et sprog godt er afhAengigt af, hvilke folelser – positive eller negative – de lAerende forbinder med sproget, og hvordan det lyder i deres orer. Gennem sproget formes vores sociale identitet; vi tilpasser os – af lyst eller nod – til det samfund, vi vil eller skal blive en del af. Men det sociale er ikke det hele. Gennem sprog danner vi vores subjektivitet, ikke kun gennem forstesproget, ogsa gennem andetsproget og de fremmedsprog, vi lAerer senere i livet. At lAere et nyt sprog er en ny chance for subjektiv forandring, for at tAenke, fole og handle pa nye mader og for at blive den, vi gerne vil vAere.LAes engelske abstracts fra Subjectivity and Multilingualism her.

Аннотация

Аннотация

De nylig overstaede Olympiske Lege er et godt eksempel pa, at vi alle er verdensborgere – i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhanden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en rAekke forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.

Аннотация

Аннотация