Entrepreneurship i vidensamfundet - Jens Christensen

Скачать книгу

omfang, at billigt korn i 1870’erne i store mængder strømmer ind i Vesteuropa. Det slår bunden ud af de markeder, som danske landmænd hidtil har lukreret på. Eksportforholdene bliver ikke lettere af, at de vesteuropæiske lande reagerer med protektionistiske forholdsregler for at beskytte eget landbrug. Kun England bevarer sin frihandelspolitik. Gårdejerne udnytter nu den entrepreneurielle kompetence og kultur, man har opbygget i de foregående årtier, til at gennemføre en strukturel tilpasning til de ændrede markedsforhold. Man lægger om fra vegetabilsk til animalsk produktion. I stedet for den faldende korneksport skabes på det engelske marked en lukrativ eksport af smør og bacon. Det slår igennem efter 1890.

      Gennem brug af andelsbevægelsens samarbejdsformer etablerer gårdejerne selv egne mejerier og i næste omgang slagterier til at varetage den industrielle forarbejdning. Derigennem kan man også bevare småbrugsstrukturen med de mange tusinde brug. Landbruget og andelsforetagenderne nyder samtidig godt af hjemmemarkedets voksende efterspørgsel efter animalske produkter. Gennem brug af kunstgødning og naturgødningen fra det store husdyrbrug samt forædling af plante- og dyrearter bliver det muligt at flerdoble produktiviteten efter landbrugsomlægningen. Det danner udgangspunktet for en ny storhedstid for landbruget og er et vigtigt omdrejningspunkt for den såkaldte anden industrielle revolution i Danmark, som sætter ind efter 1890. Landbrugseksporten af de to standardvarer smør og bacon til England ekspanderer stærkt, og endnu ved anden verdenskrigs afslutning tegner de sig for 80-90% af den samlede danske eksport. Landbrugets stærke internationale orientering understreges af, at ⅔ af landbrugsproduktionen eksporteres. Hvert sogn får sit andelsmejeri og hver by sit andelsslagteri. Produktionen domineres af to massevarer, smør og bacon. I virkeligheden er der tale om to store koncerner, der blot organisatorisk er tilpasset datidens markedsforhold og teknologi.

      Også byerhvervene foretager en omstrukturering for at tilpasse sig den nye internationale kapitalisme. Inden for alle sektorer opstår en håndfuld moderne, større virksomheder med en dominerende plads på det danske marked, og de får i nogle tilfælde også en del eksport. Hovedparten er dog i modsætning til andelsselskaberne begrænset til hjemmemarkedet. Samtidig bliver også byerhvervenes førende virksomheder organiseret efter amerikansk forbillede, så de både er specialiserede på produktsiden og rationelle i arbejdets tilrettelæggelse. Det skaber en funktionel og hierarkisk organisering, som ligger til grund for alle danske virksomheder indtil slutningen af det 20. århundrede. En stribe af dominerende virksomheder opstår inden for stort set alle sektorer, bl.a.: bryggerierne Carlsberg og Tuborg. De forenede Sukkerfabrikker. De forenede Papirfabrikker. De forenede Spritfabrikker. Skibsværftet B&W. Rederierne ØK og senere A.P. Møller. Kabelproducenten NKT. Sabroes og Atlas’ kølefabrikker. Frichs lokomotivfabrik. Landmandsbanken, Handelsbanken, Privatbanken og Andelsbanken sætter sig på det danske pengemarked (henholdsvis Danske Bank og Nordea i dag). I den nye massepresse tager Politiken, Berlingske Tidende og Socialdemokraten teten.

      Det voldsomme ryk i den industrielle udvikling og udvidelsen af markedsøkonomien giver samtidig plads til tusindvis af små selvstændige husmænd, håndværkere, transportfirmaer og detailhandlende, foruden en del grossister. Hele værdikæden og de enkelte erhvervssektorer opbygges i en klassisk struktur, som udbygges og fortsætter til et stykke efter anden verdenskrig. Samtidig er samfundsændringen så dybtgående og mobiliserende for nye og gamle samfundslag, at der i årene op til første verdenskrig opstår den grundstamme af masseorganisationer, som den dag i dag præger Danmark. Gårdejernes omfattende selvorganisering udgør den ene pol og arbejderbevægelsen den anden. I kølvandet på de to bevægelser følger arbejdsgivere, husmænd og byerhvervenes brancheorganisationer med. Til at binde det nye og velorganiserede samfund sammen vokser et stadig større statsapparat frem, som driver politik og forvaltning i et stigende samspil med de bærende interesseorganisationer. Også statens arbejdspladser introducerer den nye bureaukratiske organisationsform, som er opstået i industrien, med funktionel arbejdsdeling, hierarkisk kompetencefordeling og faste procedurer for arbejdsgangen. Hundrede år senere danner den fortsat det organisatoriske grundlag for den offentlige sektor.

      Et omdrejningspunkt for det masseorganiserede samfund er forliget mellem arbejdere og arbejdsgivere i 1899. Arbejderne anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejdsgiverne accepterer arbejdernes ret til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster, der skal overholdes af begge parter i overenskomstperioden. Dermed er fundamentet skabt for ‘den danske model’, hvis kerne er viljen til organiseret samarbejde og problemløsning gennem kompromiser.

      Årtierne o. 1900 er Danmarkshistoriens store entrepreneurielle gennembrud. Her skabes talrige nye virksomheder, dels fra grunden af, dels gennem fusioner og fuldstændig omlægning af organisationen. Førertruppen bliver grundstammen i det nye industrielle og masseorganiserede Danmark. De fungerer som samfundets lokomotiver. Så stærkt er deres forretningsmæssige fundament, at de fortsat den dag i dag udgør kernen af nutidens førende virksomheder inden for de respektive sektorer. De er Danmarks ‘corporate management’. Man kan måske ligefrem tale om ‘corporate Denmark’, fordi organiseringen af alle sider af samfundet bliver så gennemført.

      Vidensmæssigt kan denne grundstamme af virksomheder trække på to institutioner. Landbrugsomlægningen drager i høj grad nytte af samspillet med Landbohøjskolen, som samtidig får sin moderne form og indhold. For industrien spiller Polyteknisk Læreanstalt (nutidens DTU) en afgørende rolle. Her uddannes de ingeniører inden for maskiner, kemi, bygge og anlæg og senere elektronik, som fører an i den industrielle omlægning. Universitetet i København uddanner embedsmændene til at varetage statens stigende opgaver inden for forvaltning og service. Først efter anden verdenskrig begynder handelshøjskolerne og andre universiteter at tage form.

      Gennem første halvdel af det 20. århundrede vokser det nye samfund i bredden. Nye teknologier og sektorer som biler og elektricitetens gennembrud giver løbende mulighed for dannelse af nye virksomheder. Samfundsstrukturen er imidlertid på plads, og den skal nu blot udfyldes. I første række kommer den rationelle udnyttelse af givne ressourcer, videns – og organisationsformer. Det fortsætter frem til slutningen af 1950’erne. Da starter en ny industrialiseringsbølge præget af voksende international handel og en vældig udbygning af statsapparatet, der i de følgende to årtier skaber grundlaget for det samfund, vi kender i dag. Det er også i disse årtier, nutidens uddannelses- og forskningssektor tager form.

      Internationaliseringen fra 1950’erne og især 1960’erne udfordrer det klassiske ‘corporate management’. De skal nu i højere grad til at klare sig i et internationalt miljø. Kernen af førende virksomheder gennemfører en strukturel og organisatorisk omlægning for at tilpasse sig de nye forhold. For at begå sig på et større marked, må de også have en mere veludbygget og rationel organisation. I en række tilfælde fører det til en omfattende koncentration og i andre tilfælde en betydelig udbygning for at udnytte nye markedsmuligheder. De mange mejerier og slagterier samles efterhånden i få og til sidst kun i ét firma for hvert område (nutidens Arla Foods og Danish Crown). Underleverandører til landbrug og fødevareindustri som grovvarer i DLG og ingredienser i Danisco vokser sig store. Carlsberg udvikler sig til en international koncern. Rederier som A.P. Møller ekspanderer stærkt ud i verden. Medicin- og medicoindustrien slår igennem med firmaer som Novo og Radiometer. Beklædningsindustrien bliver international. Bygge- og anlægssektoren og dens materialeleverandører vokser kolossalt for at dække behovet for infrastruktur og bygninger til det ekspanderende samfund, herunder den enorme udbygning af den offentlige sektor og parcelhusbyggeriet. Bygge og anlæg orienterer sig dog primært mod hjemmemarkedet. Kun enkelte større entreprenører og materialeproducenter arbejder internationalt. En ny it-industri toner frem, men ligesom telekommunikation endnu uden at gøre sig videre bemærket. Heller ikke serviceindustrien er særlig udviklet, også fordi staten tager sig af så mange samfundsopgaver. Noget lignende gælder den kulturelle sektor. I det hele taget kommer statens forvaltnings- og velfærdsorganisationer til at fylde meget i billedet i efterkrigsårtierne frem til 1980’erne.

      Fra 1950’erne til 1980’erne gennemfører ‘corporate management’ i Danmark omstillingen til en mere international markedsøkonomi, end man tidligere har kendt. Projektet lykkes. Den anden industrielle revolutions førende virksomheder fra begyndelsen af det tyvende århundrede fortsætter med at dominere

Скачать книгу