Аннотация

Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skrAek, den udloser i os, uanset om det er i form af boger om forforeriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slaende ved overnaturlige monstre er selvfolgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortAelle hinanden historier om spogelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens pa tvAers af kulturer, nar vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion pa gru er der en god forklaring pa, som man finder ved at kigge pa vores evolutionshistorie.Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rAedselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af ar levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske pa menuen. Derfor har vores forhistoriske tilvAerelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vagne pa et splitsekund med alle sanser skAerpet har udgjort forskellen pa liv og dod for vores forfAedre. Sa bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrAekket primat, som gyser ved synet af lysende ojne og glinsende hugtAender i tusmorket – prAecis som vi gor i biografens morke, nar monstret maser sig ind pa helten.Monstre en er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.